Alle indlæg af Henning Jørgensen

Garlstorf 20/7

DdB flyvningerne er jo blevet udsat til mandag, måske kommer Giesen ud lidt før.

Det er vejret i Jylland, der lægger hindringer ind. I det nordlige Tyskland er der meget flot vejr lørdag formiddag. Vi kan ikke slippe før kl. 6, så dårligt vejr kommende fra vest kan sætte grænser for vore flyvninger. I givet fald vil jeg nøjes med Zarrentin.

Nærmere besked i eftermiddag.

Så har vi (Holger og jeg) kigget nærmere, og vi er kommet til den holdning, at vi skal aflyse ungeflyvningen, men gennemføre de to flyvninger med gamle.

Lørdag kl.06.55

Duer kan ikke undgå at få lidt finregn, inden de når helt hjem. Vi har løsladt blå kl. 6.45 og gule kl. 7.15.

Vi kunne have ønsket os bedre vejr, men i næste uge, så stråler solen.

Go tur.

HJ.

Altona 13/7

Al det vind og blæst, vi havde i sidste uge, kan vi godt bruge i dag for at fjerne al dis og tåge.

Vi skal nok op omkring kl. 9, før vi kan slippe. Hannover er flyttet til Lüneborg. Alle slip ved grænsen er vi nødt til at tage hensyn til.

Åh! Det har nærmest været et mareridt at få duer sluppet i Altona.Det meget overskyede vejr i Jylland og dis ved Lillebælt, har gjort det hele til et mosaik. Det kommende uvejr omkring middag i Nordtyskland har også givet nerver, men vores duer er ude som følger

Blå kl. 09.30 – Gule 10.00 – Unger: 10.15.

HJ.

ET BEKLAGELIGT UHELD MED UNGEFLYVNINGEN.

UNGEKURV NR. 59 FRA 070 ER UHELDIGVIS BLEVET SLUPPET SAMMEN MED DE GULE DUER. DET ER UNDERSØGT GRUNDIGT, OG DE 19 FØRSTE PÅ UNGEFLYVNINGEN ER DISKLAVALIFICERET. ÆRGERLIGT, SYND FOR DE DER HAVDE DISSE DUER. SEKTIONSVINDER BLIVER I STEDET, MICHAEL HANSEN 227.

hj.

Glückstadt d. 7/7

Den er udsat, så Brian samler først duer op lørdag ved sædvanlig tid.

Så er vi fremme ved kl.6.15 søndag.

Vores formand foranstaltede i går en ændring af opsamlingsplanen. Brian måtte så til Gråsten først. Det er der som sådan ikke noget i vejen for, men efterfølgende planlægning skal være i orden, så alle ved, hvornår vognmanden kommer. Brian kom således til Aabenraa længe inden, de var færdige, og efterfølgende kom Brian også for tidligt til Kolding. Det blev dog ret heldigt, for der var ikke plads nok i vognen. Vi starter jo med unger i denne weekend, vi måtte pakke op alle de steder, hvor der var en smule plads. Var f. eks Mich. Larsen kommet med sine unger, så kunne det ikke lade sig gøre. Et øjeblik troede vi, at vi var nødsaget til at bede formanden om at komme med hængeren, men han slap.

Så til løsladelserne i dag. Det bliver et puslespil mellem skyer, regn og sol, samt hensyn til, hvornår mange andre sektioner løslader nede ved grænsen. Vi skal nok henad kl. 7-8, før vi kan starte.

Så kan vi slippe uden at løbe ind i andre slip:

Blå kl. 07.30 – Gule kl. 08.00 og unger kl. 08.30.

Det bliver en hård start for ungerne, men jeg går ud fra, at alle er veltrænede før i dag.

VH. HJ.

Zarrentin 29/6

Havgus hærger store dele af Jylland – i går og i dag. Vejret er superflot i Zarrentin, hvor vi længe kunne have sluppet duer, men de rager så op i det havgus. Vi må vente til omkring kl. 7.

Så går Uwe i gang med at slippe. Blå kl. 7.30 og gul kl. 8.00

HJ.

Garlstorf 22/6

05.25

Vejret er super i dag. Vi skal tage hensyn til Region Nord i Altona.

Det bliver en rigtig hyggedag, især for dem, der har duer med i Osnabrück og Karlsruhe. Vinden i Tyskland er generelt fra nord øst, men varmen bliver heldigvis ikke så voldsom. Når de kommer op til Danmark, bliver de mødt af vind fra nord vest. Der er dog ikke ret meget vind.

Vi tager hensyn til Region Nord, og slipper blå kl. 06.30 – gul kl. 07.30.

HJ.

Zarrentin 15/6

Lige nu ser det ud til, at slip lørdag er noget nært umuligt.

Jeg har talt med Villy, DdBs løslader. Han er næsten sikker på først at slippe søndag.

Jeg har talt med Uwe, og han henter duer til sædvanlig tid, lørdag, og vi flyver søndag

Søndag d. 16/6.

Så er vejret blevet bedre, men der er naturligvis en masse tåge og dis efter flere dages kraftigt regn. Luftfugtigheden er relativ høj, og vi skal lige tage højde for region Nord og alle de nordjyske slip omkring grænsen, så vi ikke skal have vores duer hjem i papkasser de næstfølgende dage.

Jeg afventer luftfugtigheden og de andres slip, og dem vil jeg gå om bag ved.

Så er vi klar: Blå: 8.00 og gule 8.45.

HJ.

HJ.

Garlstorf 8/6

Vi er de heldige i denne gang. Vejret er fint i Garlstorf, og duerne har flot vejr næsten helt hjem.

Så duerne er sluppet: Blå kl. 6.30 og gul 7.00.

Vinden er fin og hurtig, så vær parat.

HJ.

Glückstadt 01/06

Så skete det igen. Ved 24 tiden i går var udsigten for flyvningerne i dag bare god. Men nu er skyer og regn på ved ind over Nordtyskland. vi må vente til alt det er væk.

Det er svært i dag. Der er fint vejr i Glückstadt, og det har det været et stykke tid. Der er nu en åbning op til os, Så de blå er sluppet kl. 9.30, og for ikke vejret skal lukke sig helt fra nord, så bruger jeg kun 15 minuters mellemrum, så de gule er sluppet 9.45 – Beklager meget, men det er nødvendigt i dag.

HJ.

Garlstorf – 25/5

Der er ikke det vejr, der var vist i går aftes, så nu er der tæppedækket med skyer hele dagen i Garlstorf. Skyerne ligger højt, sigt på over 50 km., pæn vind fra vest. Jeg løslader i takt med DdB slippene i Soltau.

Dvs. Blå kl. 7.15 og gul kl. 8.15.

Go’ flyvedag.

HJ.

Zarrentin 18/5

lørdag kl. 8.40:

Det er her i Jylland, vejret er meget tæt og ulækkert. Dernede kunne vi have sluppet kl. 7 – ærgerligt.

Det lysner efterhånden, så omkring kl. 10 skulle vi kunne slippe de første.

Vi får den vanskeligste flyvning i år.

Vi får ikke skyerne helt væk lige med det første. De blå blev løsladt 9.15. Vi skal indpasse vores slip med sektion 41 og 42, som holder i Lübeck.

De gule slippes 10.30.

Ja. I kender jo selv vejr typen, men duerne har haft den første time i strålende vejr, så….

HJ.